FORSLAG
jf. dagsordens pkt. 4
Byggesag vedrørende udskiftning af foreningens tag og etablering af brandsikring i tagetagen.
Bestyrelsen for andelsboligforeningen ønsker bemyndigelse til at indgå aftale med entreprenør om gennemførelse af ovennævnte arbejder.
Arbejderne har en samlet budgetramme på kr. 13.038.359 kr. hvor andelsboligforeningen skal betale 11.082.605 kr. og de resterende ejere skal indbetale 1.955.754 kr.
Finansieringen af andelsboligforeningens andel sker ved brug af foreningens likvide midler på 2.000.000 kr. og ny bankfinansiering på 9.082.605 kr.
For at holde boligafgiften stabil, ønsker bestyrelsen bemyndigelse til, at omlægge foreningens nuværende realkreditlån, med en hovedstol på 82.890.000 kr. Således at der kommer 10 nye afdragsfrie år på lånet, idet de udskudte afdrag skal benyttes til afvikling af bankgælden der etableres til byggeprojektet.
Andelsboligforeningen etablerer et nyt banklån på i alt 12.544.000 kr. hvor de 9.083.000 kr. benyttes til byggeprojektet og det resterende beløb indfrier det eksisterende banklån, således at foreningen derefter står med to lån. Et realkreditlån med fast rente og 10 års afdragsfrihed og et banklån med 9,25 års afvikling, hvilket sikrer en balance i budgettet.
Det nye banklån på 12.544.000 kr. har en variabel rente der udgør 4%, hvor løbetiden er 9,25 år. Ydelsen udgør 407.280 kr. pr. kvartal. For denne del af finansieringen er der pro rata hæftelse fra andelshaverne.
Den øgede finansiering medfører et fald i foreningens egenkapital, hvilket medvirker til et fald i andelskronen, således at den nye andelskrone udgør 0,4212, hvor den nuværende udgør 0,9666. Hvis denne andelskrone accepteres kan handler igen igangsættes.
Bestyrelsen bemyndiges til i den forbindelse at indgå aftale med rådgivere om bl.a. teknisk rådgivning, byggeadministration, juridisk og økonomisk rådgivning.
Bestyrelsen bemyndiges til at finansiere udgiften via optagelse af byggelån og realkreditlån.
Bestyrelsen bemyndiges til at foretage omlægning i samarbejde med professionel rådgiver.
København, den 3. november 2020
Bestyrelsen for
A/B Asminderødgade